| »Vil du gerne se listen over de sovjetspioner vi
har haft i tidens løb, og som også var udvalgte og havde fået det blå
stempel?«Kim Jensen var ved at blive utålmodig. »Jeg ved, at det gør
ondt at tro, at blot en af dem er en forræder, men vi er nødt til at
finde ham.« »Hvad vil du have, jeg skal gøre?« »Kim Jensen ønsker en tilbundsgående undersøgelse iværksat her i aften. Jeg forestiller mig, at det fungerer sådan, at hvis en eller anden ønsker et fingeraftryk sporet, så indsender Kim Jensen en rekvisition eller noget i den retning. Ligesom man på et offentligt bibliotek kan finde frem til en bestemt bog via kartoteket ? « » Noget i den retning .« » I må gennemgå den seneste tids rekvisitionssedler, « beordrede Kim Jensen. »Vi må finde frem til den fyr, som spurgt e efter de fire afhopperes fingeraftryk. « »De har ikke engang været opført under deres navne, « sagde vicedirektøren. Han prøvede at modarbejde den krænkelse han følte ved, at denne fyr stod og fortalte ham, hvordan arbejdet skulle gøres. » Naturligvis ikke. « Kim Jensen så næsten medfølende på ham. »Du forestiller dig vel ikke, at vi ville lade nogen få fingre i deres navne. Nej, de er opført her under deres nye navne. Joe Silkin, Peter Klass, Felix Thompson og Jake Brown. Nå for fanden, du har jo selv listen .« »Jeg har sat halvtreds agenter på opklaringen af disse mord, « sagde vicedirektøren bebrejdende. »De har gennemgået enhver detalje.« »Ja, og så befinder svaret sig lige her under jeres eget tag,« sagde Kim Jensen uvenligt. »Det vil vise sig at være en død sild, « svarede den anden. Han så så på sit ur. »Vi spilder tiden ,« sagde han. Vicedirektøren rakte ud efter sin telefon. |